Persondatapolitik 2018 selskovparken

Selskovparken juni 2018

Grundejerforeningen Selskovparkens Persondatapolitik 2018
Alle husstande i Selskovparken Hillerød skal ifølge foreningens vedtægter være medlem af grundejerforeningen.
Foreningen registrerer kun almindelige oplysninger om den enkelte husstand dvs: navn, adresse, e-mail, evt. telefonnr. og kontingentforhold.
Oplysningerne slettes ved ejerskifte. Den registrerede kan få oplyst, hvad der er registreret om vedkommende ved henvendelse til bestyrelsen.
Formålet med registreringen er, at der kan opkræves kontingent og udsendes indkaldelse til generalforsamling, referater og oplysninger i det hele taget. Ved udsendelse af mail bruges Bcc således at øvrige beboeres mail-adresser ikke fremgår.
Den registreringsansvarlige instans er foreningens bestyrelse. Oplysningerne gemmes elektronisk og kan kun tilgås via en kode. Koden udskiftes når bestyrelsen ændres.

Grundejerforeningens bestyrelse

Anna Marie Vind, formand

Midlertidig lukning af cykelsti og gangvej igennem Skoleparken

Fra Boligforeningen Skoleparken har bestyrelsen modtaget nedenstående:

Nu er byggeprocessen i renoveringen af Skoleparken kommet så langt, at Boligforeningen gør klar til midlertidig lukning for cykelsti og gangvej igennem Skoleparken.
Mandag den 22. august begynder entreprenørerne at opsætte skilte om lukningen af cykelstien og gangvejen.
Fra den 22. august er det ikke muligt at cykle og gå igennem Skoleparken.
Skiltningen viser også hvordan alle kan komme sikkert uden om Skoleparken.
Lukningen af cykelstien og gangvejen igennem skoleparken er midlertidig.
Formålet med opsætning af skilte om sikker cykelsti og sikker gangvej i kvarteret uden om Skoleparken er, at sikre forsvarlige trafikale forhold i den periode hvor Skoleparken er en byggeplads.